FAG
du kan læse på Det Blå Gymnasium
Fagene, som du kan læse på Det Blå Gymnasium, Haderslev, omfatter både mange af de fag, du allerede kender fra folkeskolen som dansk, samfundsfag og engelsk, samt helt nye merkantile fag på HHX og EUX som afsætning, erhvervsjura og virksomhedsøkonomi, samt nye erhvervsrettede fag på EUD og EUX.
Nogle af fagene kan læses på forskellige niveauer, og niveauet vil afhænge af såvel den studieretning, som du vælger, samt dine egne personlige ønsker.
Vigtigt er, at med den vifte af forskellige ungdomsuddannelser og studieretninger, som vi kan tilbyde dig her på Det Blå Gymnasium, så har du rigtig gode muligheder for at læse netop de fag, som du interesserer dig for, og samtidig sikre dig den bredde i fagene, som gør, at du holder så mange døre åbne som muligt i forhold til et fremtidigt uddannelsesvalg.
FAG PÅ DET BLÅ GYMNASIUM
Kan du lide at vinde? Så vil faget Afsætning tiltale dig. Det handler nemlig om, hvordan virksomheder ved hjælp af langsigtet planlægning kan vinde markedsandele fra konkurrenterne og få succes på et marked. For at kunne lægge denne strategi lærer vores elever at undersøge kundernes adfærd, når de køber varer som eksempelvis en mobiltelefon samt at undersøge konkurrenterne. Du lærer også at lave reklamekampagner og i det hele taget at skræddersy det helt rigtige tilbud af produkter og priser til din målgruppe.
I faget afsætning arbejder vi ikke kun med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden, du lærer også, hvordan virksomheder kan vælge eksportmarkeder og tage højde for de fremmede kulturer ved eksport.
Dermed fylder emner som virksomhedens omverdensforhold, markedsudvælgelse, konkurrence-, vækst- og porteføljestrategier, segmentering og målgruppevalg samt virksomhedens marketingmix meget i faget Afsætning.
Den almindelige forståelse af danskfaget er, at vi skal læse romaner, noveller, digte og folkeviser. Og det skal vi også! Men danskfaget handler om meget mere end litterære tekster og gamle forfattere.
Danskfaget favner bredt, og vi beskæftiger os med et alsidigt tekstbegreb inden for de tre områder: Litteratur, sprog og medier. Inden for disse tre områder, skal eleverne gennem tilegnelse af en kritisk-analytisk sans kunne navigere i et moderne samfund.
Det betyder, at vi både analyserer ældre og nyere litteratur inden for alsidige genrer fra sagaer til science fiction. Læsningen af litteraturen kan foregå tematisk eller litteraturhistorisk, hvor der trækkes tråde til tekstens egen tid med perspektivering til nutiden.
Den sproglige dimension kommer til udtryk i mange sammenhænge. I de umiddelbare indtryk, de dybe tanker og i forsøget på at opnå kontakt med andre mennesker – eller påvirke andre!
Når vi arbejder med sprog og kommunikation, trænes eleverne i at forstå betydningen af hensigtsmæssig kommunikation, så tilhørerne engageres. Bevidstheden om sproget skal give eleven mulighed for at være opmærksom på eget og andres sprogbrug.
Når vi analyserer medier, beskæftiger vi os først og fremmest med klassiske medier, så som den almindelige avis. Herefter bevæger vi os videre til nyere journalistiske genrer og fake news. Dertil har de sociale medier og digitale platforme efterhånden en fremtrædende rolle. Vi diskuterer digital dannelse og delingstendenser på sociale medier, og vi anlægger en merkantil vinkel, når vi analyserer virksomhedernes brug af medierne.
Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse. Under hvert forløb lærer eleverne om alsidige metoder og om danskfaglige teorier og begreber. Dertil bidrager undervisningen til at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer samt bevidsthed om fagets anvendelsesmuligheder.
På HHX er engelsk et obligatorisk A-fag, som løber over alle tre år.
Der er den rent sproglige del, hvor vi træner grammatik, og her bruger vi både bøger og grammatikopgaver baseret på de tekster, vi læser (’tekster’ kan også sagtens være video). Vi træner de mundtlige sprogfærdigheder igennem samtale ved at lave præsentationer samt pod- og vodcast. Vi lytter til autentisk talt engelsk fx oplæsning og ser film, dokumentar, nyheder. De skriftlige færdigheder trænes, når der skrives korte og lange tekster i forskellige genrer.
Engelsk A er et videns- og kulturfag. Det betyder, at det på en måde er et samfundsfag, som næsten udelukkende beskæftiger sig med engelsktalende områder rundt i verden. Materialet i faget handler om kulturen, værdierne, historien, erhvervslivet, politik og økonomi i engelsktalende dele af verden – fokus er selvfølgelig på Storbritannien og USA, men globale forhold inddrages, og der ses måske nærmere på Indien, Sydafrika, Canada eller Australien. Fordi Engelsk minder så meget om Samfundsfag, er undervisningsmaterialet altid helt nyt og opdateret, det giver fx ikke mening kun at læse om Obama, når han for længst er erstattet af en anden præsident.
Der er en helt naturlig udvikling i faget, således at det starter, hvor grundskolen slipper, og i løbet af årene træner og arbejder frem mod, at man i 3.g kan tale og skrive flydende engelsk på A niveau.
I Erhvervscase arbejder I ud fra rigtige virksomheder. Det er som regel virksomheder, som mange kender, fx virksomheder som Normal, Plantorama, Cykelpartner og Hjem-Is.
Virksomheden besøges virtuelt, dvs. I skal ikke selv besøge virksomheden, men får en række interviews med medarbejderne stillet til rådighed. På baggrund af interviewene, virksomhedens regnskaber og artikler om virksomheden, som I selv finder, laver I forskellige analyser af virksomheden og virksomhedens omverden.
På baggrund af jeres analyser skal I finde ud af, om virksomheden har nogle problemer. Det kan være, at virksomheden har et faldende varesalg, eller har for store lønninger i forhold til deres varesalg, eller måske rammer deres reklame ikke de rigtige personer, eller der er kommet en ny konkurrent, som virksomheden har svært ved at konkurrere med.
Når I har fundet nogle problemer i virksomheden, er det også jeres opgave at finde ud af, hvordan problemerne kan løses, og hvilke konsekvenser løsningen vil få for virksomheden.
En løsning på faldende varesalg kan være at foreslå en ny reklamekampagne, der rammer de rette personer. Og løsningen på, at der er kommet en ny konkurrent, kan være at ændre på produktets indpakning, så man adskiller sig fra konkurrenten, eller måske sætte prisen ned.
Der er ingen facitliste. I skaber selv jeres løsninger, men det er vigtigt at bruge modeller og teori fra fagene Virksomhed og Afsætning i jeres arbejde.
Arbejdet i Erhvervscase foregår udelukkende i grupper, og eksamen er også en gruppeeksamen.
På EUD og EUX Business vil du på grundforløb 1 (GF1) modtage undervisning i erhvervsfag 1, 2 og 3, der vil introducere dig til de erhvervsfaglige uddannelser og arbejdsprocesser og danner basis for afklaring af dit valg af fagretning på enten EUD Business eller EUX Business.
ERHVERVSFAG 1
Faget er en generel erhvervsintroduktion, hvor du introduceres for de forskellige erhvervsuddannelser og erhverv samt Danmarks erhvervsstruktur. Her møder du konkrete eksempler på virksomheder og arbejder med emner som bæredygtighed og arbejdsmiljø.
ERHVERVSFAG 2
Erhvervsfag 2 består af kurser i 3 forskellige emner: arbejdspladskultur, praktikpladssøgning og Samfund og sundhed.
ARBEJDSPLADSKULTUR
Arbejdspladskultur kan beskrives som de fælles sociale og arbejdsmæssige mønstre, man kan finde mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen på en arbejdsplads. På dette kursus vil du blandt andet arbejde med emner som normer og kulturer, konflikter og konfliktløsning samt samarbejdsrelationer.
PRAKTIKPLADSSØGNING
På kurset praktikpladssøgning er formålet at sætte dig i stand til at søge praktikplads på den for dig bedst mulige måde, således at du får succes med at få lige netop den praktikplads, du drømmer om. Her lærer du blandt andet at lægge en målrettet plan for din praktikpladssøgning, at skrive gode ansøgninger, at opbygge netværk og at gennemføre mundtlige samtaler.
SAMFUND OG SUNDHED
Kurset Samfund og sundhed handler om, at du skal sikres et overblik over dit eget liv. Som borger i Danmark er du jo en del af et demokratisk samfund med både rettigheder og pligter. Dermed er du også på samme tid en del af et fællesskab og ansvarlig for dig selv. Derfor skal du have indsigt i grundlaget for fællesskabet i samfundet, og viden om, hvordan du gennem sundhed kan skabe det bedste liv for dig selv. Det får du på kurset her.
ERHVERVSFAG 3
På erhvervsfag 3 vil du gennemføre en række forskellige kurser, som vist neden for:
- Faglig kommunikation
- Arbejdspladsplanlægning
- Faglig dokumentation
- Innovation
- Metodelære
FAGLIG KOMMUNIKATION
På kurset her lærer du ikke kun at kommunikere, men at kommunikere fagligt. Her har en række fagbegreber en central placering. Dem skal du nemlig både lære at forstå og kunne bruge selv, således at du lærer, hvordan man udtrykker sig fagligt. Her vil du blandt andet arbejde med emner som kommunikation og kommunikationsanalyse, kommunikationspsykologi, fagsprog og virksomhedskommunikation gennem forskellige medier.
ARBEJDSPLADSPLANLÆGNING OG SAMARBEJDE
Helt overordnet lærer du på kurset at tilrettelægge og følge en arbejdsplan samt at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver.
Her vil du blandt andet arbejde med emner som planlægningsværktøjer og arbejdsplanlægning, herunder planlægning ved store projekter som byggeriet af metroen i København.
FAGLIG DOKUMENTATION
Dokument eller dokumentation er i kurset her brugt i bred forstand om mange former for breve, rapporter, skemaer, opgavebesvarelser, vejledninger og arbejdsbeskrivelser.
Kurset faglig dokumentation handler både om at udarbejde arbejdsbeskrivelser og om måder at bevise på, at en arbejdsopgave er udført. Du kender sikkert ordet bevis fx fra en retssag på TV. Faglig dokumentation drejer sig altså især om:
- Hvordan du skal udføre en opgave
- Beviset for hvordan og hvornår du har udført arbejdsopgaven
I kurset vil du blandt andet arbejde med emner som forskellige typer af dokumentation, faglig dokumentation i forskellige erhverv og faglig dokumentation med foto og video.
INNOVATION
Formålet med lære om innovation er at opnå viden om, hvordan du kan skabe værdi for kunden og virksomheden og løse deres problemer.
Udgangspunktet er typisk en ’pain’ (en smerte) – altså en udfordring eller et problem, man gerne vil have løst, og som samtidig giver mulighed for at tænke nyt og kreativt for at nå til en løsning af problemet. Det er derfor et kreativt fag, du her vil have.
Faget er meget praksisnært, og du vil komme til at arbejde med virksomhedscases, hvor du skal løse udfordringer for virkelige virksomheder. Du vil her komme til at udføre praktiske opgaver og derigennem lære om innovationsredskaber og innovationsprocesser.
METODELÆRE
En metode er en plan, en slags opskrift eller en systematisk fremgangsmåde til at udføre opgaver – typisk inden for et erhverv. Gennem faget metodelære vil du lære at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete sammenhænge.
Du vil i faget blandt andet komme til at arbejde med emner som læringsmetoder, metoder i forskellige erhverv, informationssøgning og præsentationsteknik.
Alle elever skal have Erhvervsjura i et år, og nogle elever kan, afhængigt af studieretningen, vælge at få Erhvervsjura i to år. Erhvervsjura er et fag, som du i høj grad kan bruge i din hverdag allerede nu. Det er faget, hvor du lærer om, hvilke juridiske regler og rettigheder, der er i vores samfund. I praksis betyder det, at du for eksempel lærer om, hvad du har ret til, når du som forbruger køber noget på Internettet eller i en butik. Hvilke rettigheder du har, hvis det købte ikke er som forventet, eller det går i stykker. I faget Erhvervsjura arbejder vi også med, hvordan virksomheder må reklamere over for dig, og hvor du kan klage, hvis de spammer din e-mail eller telefon. Du lærer også om, hvornår en aftale er juridisk bindende, og hvornår der er forhold, der kan gøre aftalen ugyldig.
Andre eksempler på juridiske spørgsmål, som vi tager op på første år:
- Hvornår har man ret til erstatning?
- Hvilke forsikringer bør man tegne og hvordan dækker de?
- Hvad sker i forhold til fogedretten, hvis man ikke får betalt sine regninger?
- Hvilke regler findes der i forhold til at give forbrugere et lån?
- Hvordan fungerer en konkurs?
Hvis du kun har Erhvervsjura i et år, så lærer du primært om de juridiske regler i Danmark, men hvis du vælger at have faget i to år, så vil vi også beskæftige os med internationale regler, og vi vil – efter et virksomhedsbesøg hos en af de lokale virksomheder i Haderslev – arbejde med, hvilke juridiske problemstillinger sådan en virksomhed kan have i sin drift. Erhvervsjura er primært et mundtligt fag.
I Finansiering ser vi på en lang række forhold, der er afgørende for økonomien hos enkeltpersoner, virksomheder og for Danmark.
Vi beskæftiger os med, hvad der driver vækst og økonomisk fremgang i samfundet. Der fokuseres særligt på Nationalbankens og pengeinstitutternes rolle. Mange bliver overraskede, når de finder ud af, hvordan banker egentlig tjener deres penge.
Når en virksomhed gerne vil vokse, har den behov for penge (vi kalder det kapital). Det kan f.eks. være til nye maskiner eller en stor markedsføringskampagne på et nyt marked. I finansiering finder vi svar på, hvilke muligheder virksomheder har for at skaffe denne kapital, og hvordan man vælger den bedste måde at gøre det på.
En stor del af faget handler om investering i værdipapirer. Her finder vi ud af, hvordan aktiemarkedet fungerer. Rigtig mange danskere ejer aktier i forskellige børsnoterede virksomheder, enten direkte fordi de har valgt at købe dem, eller via pensionsopsparinger. Vi når i faget frem til nogle metoder, der øger chancen for at tjene penge, forhåbentlig mange, på sine investeringer.
Hvordan er den globale arbejdsdeling opstået? Hvorfor har de afrikanske lande haft så svært ved at opnå en stabil udvikling? Hvordan lykkedes det Hitler at komme til magten i Tyskland? Hvorfor opstår terrorisme?
Alle disse spørgsmål, og mange flere, prøver vi at besvare i faget Historie B. Det er et fag, der hjælper eleverne med at forstå verden omkring os.
Historiefaget handler ikke om at kunne kongerækken udenad, og det handler faktisk heller ikke så meget om årstal, som man måske skulle tro. I stedet beskæftiger vi os rigtig meget med årsagsforklaringer. Vi er ikke kun interesserede i forløbet af en bestemt historisk udvikling. Vi er interesserede i, hvorfor den fandt sted.
Vi træner eleverne i at stille analytiske spørgsmål til fortidige begivenheder for at opnå en dybere forståelse for sammenhænge og historiens gang. Undervejs i alle forløb trækker vi tråde til nutiden. I historiefaget fortolker vi fortiden for at kunne forstå nutiden, og for at kunne danne forventninger til fremtiden.
Faget er bygget op omkring 6 forløb, der tilsammen dækker perioden fra ca. år 1400 og frem til i dag. Vi går så langt tilbage som til Renæssancen og Reformationen, men størstedelen af faget har fokus på tiden efter 1900. Fokus skifter mellem Danmarkshistorie, europæisk historie og international historie. Vi læser om, hvad der skete i forskellige historiske perioder, men eleverne lærer også historisk metode, kildekritisk analyse samt historiefaglige teorier og begreber.
Arbejdsformerne er meget varierende. Vi læser tekster, ser film og dokumentarer. Vi tager på byvandring og museumsbesøg, og vi arbejder med innovative projekter. Alt vores tid bruges ikke med de støvede bøger.
Målet med undervisningen er at udvikle elevernes evner til at analysere og vurdere forskelligartede former for historisk materiale og forskellige former for historieformidling og historiebrug. Eleverne skal blive bedre til at arbejde innovativt og kritisk med nationale og globale historiefaglige problemstillinger.
Informatikfaget på B-niveau er en del af EUX-uddannelsen og bygger oven på indholdet fra Erhvervsinformatik fra EUD – det vil sige, at du på B-niveauet af Informatik kommer til at arbejde med nogle af de samme emner og problemstillinger som i Erhvervsinformatik, men på et højere niveau.
Informatik er et forholdsvist nyt skaberfag, hvor vi kigger nærmere på den teknologi, der omgiver os i hverdagen. Den teknologiske udvikling i samfundet går stærkt, og brugen af internettet og data udgør efterhånden en stor del af mange virksomheders forretning.
Uanset om du har planer om at læse videre, blive iværksætter eller influencer, gør udviklingen at en forståelse for sociale medier, internettet og data er vigtig – både som borger, men også i mange uddannelser og jobs. Med informatik får du en grundlæggende viden om IT, der ruster dig til fremtiden.
Igennem faget lærer du om brugerfladedesign, programmering, data, algoritmer og interaktion, og bruger den viden til at designe apps og hjemmesider.
Informatik handler om, hvordan IT kan udvikles og bruges til forskellige ting i samfundet og i virksomheder, og du vil igennem faget lære kompetencer, der gør, at du selv kan være med til at skabe IT-systemer. Fagets indhold strækker sig fra at kunne lave IT-systemer ved hjælp at interaktionsdesign og programmering, til at kunne tage stilling til i IT-sikkerhed, innovation og etik i forskellige systemer.
I undervisningen bliver der brugt en del gruppe- og projektarbejde, hvor du kommer til at arbejde med dels rent praktisk at udvikle it-systemer som fx apps, men også de overvejelser, der ligger bag. De overvejelser kunne være omkring, hvordan man beskytter systemet mod hackere, hvordan man tjener penge på det, eller måske hvordan systemet bedst kan bruges i en virksomheds produktion.
Erhvervsinformatik C er et IT-fag, hvor du bliver klædt på til fremtidens samfund og arbejdsmarked. I den verden, vi lever i, er indsamling og brugen af data en central del af efterhånden mange virksomheders forretning. Som brugere og kunder hos store teknologibaserede firmaer som Facebook, TikTok og Netflix, er en forståelse af hvilke data, de indsamler, hvordan de samler dem, og hvad de bruger dem til, vigtig at kunne tage stilling til.
Erhvervsinformatik har tre kerneområder, der tilsammen gør dig klar til at kunne bevæge dig informeret og sikker ud på internettet, uanset om det er derhjemme, i skolen eller på arbejde.
Det første kerneområde hedder Digital Myndiggørelse, og det går kort sagt ud på at kunne undersøge forskellige former for teknologier på en kritisk måde. Her arbejder vi for eksempel med grundlæggende IT-sikkerhed såsom kryptering og generel beskyttelse mod hackerangreb og virus. Du vil også komme til at lære, hvordan man laver en teknologianalyse, hvor man kigger på et bestemt IT-produkt, for eksempel en app eller nogle AirPods, og så analyserer dets udseende, funktioner, formål og hvordan det ville kunne bruges til noget nyt.
Det andet og tredje kerneområde, vi arbejder med, hænger rimeligt meget sammen. Det andet kerneområde handler om, hvordan man kan tage en idé til et IT-produkt, og arbejde med at udvikle den idé, indtil man har et endeligt produkt, og det tredje handler blandt andet om databaser, algoritmer og programmering. Når du er færdig med faget, vil du have en bedre overordnet forståelse for, hvordan IT-systemer virker, udvikles og kan bruges i forskellige sammenhænge.
Informatik C er et relativt nyt skaberfag. I Informatik har vi fokus på den teknologi, der omgiver os i vores hverdag. Der er fart på den teknologiske udvikling i samfundet, og brugen af internettet og data indtager en større og større andel af mange virksomheders forretning. Uanset om du vil læse en videregående uddannelse, gå iværksættervejen eller blive influencer, gør udviklingen at en forståelse for sociale medier, internettet og data er essentiel – både som borger, men også i mange uddannelser og jobs. Med Informatik C får du en grundlæggende viden om IT, der ruster dig til fremtiden.
Grunden til at Informatik bliver kaldt et skaberfag, er fordi man i faget lærer, hvordan man kan designe og udvikle IT-systemer som fx apps og hjemmesider. Igennem faget lærer du om brugerfladedesign, programmering, data, algoritmer og interaktion, og benytter den viden til selv at udvikle apps og hjemmesider.
Undervisningen i faget veksler imellem teori og praktisk – nogle gange lærer vi om, hvordan man sikrer systemer imod hackere, andre gange tegner vi skitser til apps, eller koder hjemmesider.
Informatik er præget af en stor del gruppe- og projektarbejde, hvor vi bruger nogle af de samme udviklingsmetoder, der bruges i tech-virksomheder som Apple og Google.
Informatik handler om mere end bare, hvordan man programmerer. Du kommer til at prøve kræfter med hele udviklingsprocessen fra idé til færdigt produkt.
Drømmer du om at kunne iværksætte initiativer både som selvstændig og i eksisterende virksomheder? Så er Innovation noget for dig. Du lærer at arbejde kreativt med ideudvikling i forhold til virksomheder og organisationer, og du træner dine færdigheder i projekter med lokale virksomheder og startups.
I Innovation får du mulighed for at starte og drive en virksomhed og deltage i iværksætterkonkurrencen Company Programme, der arrangeres af Fonden for Entreprenørskab. Du får en solid teoretisk og praktisk viden om metoder, som du kan bruge, når du skal videre i dit uddannelses- og karriereforløb.
Du lærer om forretningsmodeller som grundlag for virksomheders eller organisationers etablering og om betydningen af en forretningsplan i denne sammenhæng.
Du får bl.a. undervisning inden for følgende emner:
- Forretningsmodeller og værdiskabelse
- Behov og muligheder
- Samarbejde og organisering
- Kreativitet og idégenerering
- Foretagsomhed
- Tendenser og aktualitet
- Samfundsmæssige forhold
Forhold som fattigdom, der berøres i citatet ”den mangeårige stigende børnefattigdomskurve er knækket”, hører typisk hjemme i faget International Økonomi lige som rigtig mange andre forhold, der også berøres i medierne hver eneste dag. Så her har du fat i et fag, der virkelig kan bruges til noget, og som du også selv møder til hverdag.
International Økonomi hører til i den samfundsfaglige familie og minder rigtig meget om samfundsfag. Her vil du i undervisningen således komme til at arbejde med ulighed, verdensøkonomien med dens globale konjunkturer og kriser, udviklingslande, arbejdsløshed, økonomiske politikker og meget mere.
På Det Blå Gymnasium arbejder vi i faget meget varieret med 3 til 4 store projekter om året, hvor du skal undersøge og prøve at løse forskellige samfundsøkonomiske udfordringer. Derudover er der også tid til både fordybelse og gode samfundsmæssige diskussioner. Arbejdet i faget er meget varieret. Vi læser mange aktuelle artikler fra danske og engelsker medier, vi ser dokumentarer og har besøg udefra. På denne måde knyttes teorierne i grundbogen til konkrete og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger.
På ug.dk kan du læse mere om faget International Økonomi:
Billede af globalisering, med underteksten ”Den globale økonomi”
Hvilke forskelle i familieformer og kønsroller kan der være mellem danskere og indvandrere med mellemøstlig baggrund? Hvor meget har synet på sex og kærlighed ændret sig fra dine bedsteforældres tid til i dag? Hvorfor siger kinesiske forretningsfolk ikke ”nej” til et forretningsforslag, selvom de ikke kan acceptere det?
Disse spørgsmål, og mange flere, giver faget Kulturforståelse C eleverne gode redskaber til at besvare. Her søger vi at gøre dem klogere på sig selv og deres egen kultur i en verden, hvor kulturmøder er uundgåelige.
I Kulturforståelse beskæftiger vi os nemlig med, hvad kultur er, hvordan kultur opstår og videreføres, samt hvilken rolle kultur spiller for os selv og andre.
Vi træner eleverne i at beskrive og identificere kulturelle udtryk, at kunne redegøre for og anvende forskellige kulturbegreber og teorier samt at kunne reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturel proces.
Faget er bygget op over 4 forløb: Først introduceres eleverne for centrale kulturteorier, begreber og analysemodeller. Med disse redskaber i hånden kaster vi os så over en række emner. Vi analyserer kulturmødet mellem danskere og indvandrere med muslimsk baggrund. Der laves en sammenligning af 3 generationers holdninger til opdragelse, ægteskab og seksualitet, og endelig sættes der fokus på ikke-vestlige kulturer som Kina.
Arbejdsformerne er meget varierende. Vi læser artikler og noveller, ser film og dokumentarer. Herved knyttes teorierne og lærebogsstoffet til konkrete og aktuelle problemstillinger. Vi arbejder med innovative projekter, og i et af forløbene skal der indgå materiale, som er indsamlet via egne feltstudier. Dvs. at eleverne skal ”i marken” og lave observationer, interviews og spørgeskemaundersøgelser.
Målet med undervisningen er at udvikle elevernes evne til at agere og kommunikere såvel inden for som på tværs af kulturer i en globaliseret og digitaliseret verden præget af kulturel mangfoldighed. Således udvikles der viden om og forståelse af kulturel forandring.
At kommunikere med sit marked betyder overordnet set at markedsføre en virksomhed eller et produkt til kunderne. Derfor vil du i faget markedskommunikation beskæftige dig med virksomhedens markedsføring ud fra en overordnet plan med mål som eksempelvis at erobre kunder fra konkurrenterne. I faget arbejder vi på et helt konkret plan, og du lærer om, hvordan man udformer et budskab ud fra det, man gerne vil opnå, og prøver at lave forslag til konkrete virksomhedskampagner.
Du lærer også at udforme og analysere medieplaner og får indsigt i, hvordan man kan anvende effektmålinger.
I undervisningen på Det Blå Gymnasium er undervisningen i markedskommunikation på såvel EUX som HHX tilrettelagt rundt om virksomheder, som vi løser virkelige kommunikationsudfordringer for. På denne måde arbejder vi projektorganiseret og agerer konsulenter for lokale virksomheder. Dermed har projekterne altså en reel værdi for de medvirkende virksomheder, og det giver blod på tanden, at man som elev kan gøre en forskel for en rigtig virksomhed.
Matematik på gymnasieniveau handler om at kunne tage et virkelighedsproblem og formulere det på et matematisk sprog. Når vi har et matematisk problem, kan vi behandle det med matematiske metoder og løse problemet ved fx brug af IT-værktøjer eller klassisk brug af formler og udregninger. Dette kaldes modellering og spiller en stor rolle i et moderne samfund, hvor det svære ikke længere består i at ”regne”, men i at ”problemformulere.” Når problemerne er formuleret og løst matematisk, skal vi kunne omsætte det til en virkelig løsning ved at tolke på vores svar.
På Det Blå Gymnasium tager vi udgangspunkt i relevante situationer fra den økonomiske verden. Bl.a. indgår emner som finansiel regning, sandsynlighedsregning og lineær programmering, der alle har spændende koblinger til virkeligheden. Dertil kommer arbejde med diverse funktioner, differentialregning og statistik, der til sammen giver et bredt indtryk af matematikken. Alt i alt vil du ende med en fornemmelse af, at du kan bruge matematik til noget: faktisk problemløsning!
Alle organisationer, uanset om det er private produktionsvirksomheder som Lego, Det Blå Gymnasium i Haderslev eller den lokale frisørsalon, har fællestræk, og derfor kan vi ved hjælp af de samme teorier og modeller opnå en forståelse af, hvad der foregår i dem, uanset hvad organisationen beskæftiger sig med.
Organisationer præges blandt meget andet af det, de laver, af de enkeltpersoner og grupper, der hver dag lever side om side i organisationen, og af selve organisationsstrukturen og kulturen heri.
Centrale emner i faget Organisation her på Det Blå Gymnasium vil derfor være organisationsstruktur, organisationskultur, grupper og gruppedynamikker, individerne i organisationen med hver deres sæt af intelligens, personlighed og personlige drivkræfter samt ledelsen af dem. Undervisningen er naturligvis bygget op omkring cases om virkelige virksomheder, så den opleves både relevant og giver mening for dig.
Psykologi er på Det Blå Gymnasium i Haderslev et valgfag, du har mulighed for at vælge i 3.G. I faget arbejder vi med den psykologiske videnskab, dvs. det vi har undersøgt om menneskers tanker, følelser og adfærd. Der er stor forskel på den hverdagspsykologi, som vi kan se i for eksempel dameblade eller på Facebook, og den faglige viden om psykologi, som rent faktisk beviser noget om, hvordan vi mennesker fungerer. Det er den faglige viden, du får mulighed for at arbejde med i Psykologi. I faget arbejder vi med, hvad stress er, og hvad vi gør for ikke at være stressede. Et andet centralt emne er, hvad der sker med os, når vi er på de sociale medier eller sammen med mennesker i grupper. I faget Psykologi tilegner du dig desuden viden om menneskets udvikling, for eksempel hvilken betydning det har, når børn vokser op med forskellige typer af opdragelse og med forskellige slags forældre – nogle forældre svigter deres ansvar. Du kommer også til at lære om for eksempel motivation, og hvad der skal til for at lære nyt. Der bruges ofte dokumentar udsendelser og film i undervisningen, og I skal også selv ud og prøve at undersøge psykologiske forhold.
Psykologi er et mundtligt fag, så der vil være 2 til 3 lydfils-afleveringer af en eksamens-lignende opgave i løbet af året, så du kan træne, hvordan det vil være, hvis faget trækkes til eksamen, og dermed vil du i tryghed kunne imødegå eksamen.
Samfundsfag er uden tvivl ungdomsuddannelsernes vigtigste fag, fordi Samfundsfag sætter dig i stand til at forstå den verden, du lever i – kort fortalt. Samfundsfag er med andre ord det, man kalder et almendannende fag.
I tidens løb er menneskets verden blevet mere og mere kompleks, og det stiller stadigt større krav til det moderne menneskes viden om verden. I dag er verden en hyper-kompleks størrelse med teknologisk udvikling, globalisering, indviklede politiske systemer og sociale strukturer, der påvirker menneskers liv – og det er en nødvendighed, at man som menneske kan forstå, hvordan verden hænger sammen, hvis man eksempelvis skal kunne deltage i den demokratiske debat.
I Danmark er vi heldige med, at vi er et velfungerende demokrati, og vi bærer alle en lille del af ansvaret for, at det danske demokrati består af vælgere, der forstår verdens kompleksitet. Derfor er samfundsfag både et spændende og vigtigt fag på ungdomsuddannelserne.
Samfundsfag består af tre underområder: Politik, Økonomi og Sociologi. Disse tre underområder giver dig en forståelse af verden fra tre forskellige samfundsfaglige vinkler. Politik handler om, hvordan det danske samfunds institutioner er indrettet både i et historisk og moderne perspektiv. Økonomi handler om økonomiens betydning for samfundsudviklingen, og om hvordan man fra politisk side kan påvirke samfundet ved hjælp af økonomiske redskaber. Sociologi handler om, hvordan man som menneske påvirkes både i familien, skolen, vennekredsen og på internettet.
Samfundsfag på ungdomsuddannelserne er en forlængelse af faget, som du måske allerede kender det fra grundskolen. Men i samfundsfagsundervisningen vil vi forsøge at grave et fagligt spadestik dybere, så du til sidst på året vil forstå, at alt i verden faktisk kan forklares eller diskuteres i et samfundsfagligt perspektiv.
Vælg spansk, fordi du vil. Det lyder nemt, og det er det også, for det er sjovt at lære spansk, og det giver dig adgang til Spanien, Sydamerika, Mellemamerika, Mexico, Cuba, USA, ja, endda nogle steder i Filippinerne! Vi lærer dig alt det grundlæggende sprog og mere. Dertil kommer kultur, samfund, handel og historie, der giver dig viden om den spansksprogede del af verden. Efter 3 år med Spansk A på Det Blå vil du med en målrettet indsats kunne tale et rimeligt flydende spansk og måske endda kunne hjælpe med kommunikationen i en virksomhed, der er på et spansktalende marked.
Et godt ordforråd gør dig fri. Så vi træner din muscle memory i undervisningen. Vi forsøger at tale så meget spansk som muligt og gentage de ord og vendinger, vi arbejder med, så du kan huske dem. Når din underviser og dine kammerater taler, skal du derfor være opmærksom på, hvordan du lytter. I første omgang skal du ikke nødvendigvis skrive en masse ord ned, for samtale foregår i real time. Selvfølgelig repeterer vi, og så skriver vi noter. Efterhånden vil du opdage, hvordan spanske ord skal sættes sammen, og den viden kan du bruge, når du laver skriftlige afleveringer. Når du får din opgave tilbage, er det altså vigtigt, du forholder dig til rettelserne, men inden du afleverer, kan du også få hjælp, lige så ofte du vil. På den måde tager du løbende pulsen på dit spanske. Kunsten for os undervisere er så at stille dig spørgsmål, der får dig til at ”tænke grammatisk”, og vel at mærke at tænke på en grammatik, du kan bruge til noget.
Det er blevet sagt, at man først kan et sprogs grammatik, når man kan sproget. Hvis det var sådan, var der ingen af os, der havde en chance. Vi hjælper dig med at gøre fremskridt, fordi du arbejder aktivt med sproget. Så kast dig ud i det. Vi griber dig.
Willkommen im Fach Deutsch
”Tysk er kedeligt!” – Det hører man tit som tysklærer. På Det Blå Gymnasium i Haderslev prøver vi derfor at gøre undervisningen så interessant og spændende som muligt ved hjælp af aktuelle emner, moderne tekster, mange film, IT og masser af humor. Vi bruger mange forskellige arbejdsformer, og undervisningen er meget afvekslende.
På Det Blå Gymnasium kan du lære eller forbedre dit tysk på HHX og EUX. På HHX tilbyder vi tysk som valgfag på B-niveau (1. og 2. år) og på A-niveau (3.år). På EUX er det obligatorisk.
Vi læser tekster og ser film fra forskellige emneområder, som unge mennesker kan relatere til. Selvfølgelig findes der også grammatikundervisning, men her begynder vi stort set forfra og repeterer alle grammatiske emner. Da vi er en erhvervsskole, er der også mulighed for at lære, hvordan man kommunikerer i det moderne forretningsliv, både skriftligt og mundligt. Som HHX-elev eller EUX-elev har du med tysk et godt kort på hånden, som giver dig mange muligheder, i Tyskland, Schweiz og Østrig, men især her i grænseområdet ligesom i resten af Danmark, hvor der er brug for unge mennesker, der kan kommunikere på tysk.
Tyskland er Danmarks største handelspartner og har også mange tilbud til unge, og Haderslev ligger kun 50 km fra grænsen…Derfor er tysk et godt valg!
Nogle danske virksomheder opnår stor succes og er dermed med til at øge velstanden hos virksomhedens ejere, dens medarbejdere og hele samfundet. Virksomhedsøkonomi handler om, hvordan man træffer beslutninger, der øger chancen for, at en virksomhed klarer sig godt.
Nogle gange kan man tage udgangspunkt i, hvordan andre succesfulde virksomheder har gjort og så bygge sin virksomhed op efter samme mønster. Derfor ser vi i faget meget på konkrete virksomheder, og hvad der har været årsagerne til deres fremgang.
Andre gange er det mere fornuftigt at bruge mere generelle modeller og teorier, for at finde frem til hvilke tiltag, en virksomhed bør overveje. Dette er årsagen til, at vi ud over det meget praksisnære også beskæftiger os med en mere forskningsbaseret tilgang til virksomheder.
Hvorfor koster et par Hummel-sko, der produceres for 50 kr., 1000 kr. i butikken? Hvordan kan det være, at Pandora producerer deres smykker i Thailand? Hvad er årsagerne til, at Vestas er verdens førende vindmølleproducent? Og hvorledes er det lykkedes Carlsberg at blive et af verdens største bryggerier? Alle disse spørgsmål har virksomhedsøkonomi et svar på.
