FVU Matematik
Forstå matematikken i din hverdag

FVU Matematik

Matematik er en del af vores dagligdag – fra madlavning og styring af penge til indkøb og praktiske opgaver. Med FVU Matematik kan du lære at anvende matematikken i din hverdag og blive bedre og mere selvsikker med tal.

Uanset dit nuværende niveau eller dine tidligere oplevelser med matematik, er FVU Matematik tilpasset dig. Vi tilbyder kurser på forskellige niveauer, fra begynder til mere øvede, og vores erfarne undervisere sørger for, at du kan lære i dit eget tempo blandt andre voksne.

Dit udbytte

På FVU Matematik lærer du at:

  • Anvende mål og vægt i din dagligdag
  • Klare brøker og procenter i praktiske situationer
  • Vurdere tal og lave overslag, især ved beregning af samlede priser
  • Have styr på de fire regningsarter og procentregning
  • Læse og forstå information i tabeller

FVU Matematik er gratis og fleksibelt

FVU Matematik er gratis for voksne over 25 år. Hvis du er i job, har du mulighed for at søge om løntabsgodtgørelse (SVU). Læs mere på svu.dk.

Vi tilbyder kurser på forskellige tidspunkter i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, så du kan finde et kursus, der passer til din hverdag. 

Kursusforløb

FVU Matematik niveaudeles på trin 1-2. Hvert trin har et omfang på 30-60 timer. Det er frivilligt, om du vil deltage i en prøve efter hvert trin.

Kontakt Mette Johannson på telefon 28552766 eller e-mail mj@hhs.dk for at tilmelde dig eller høre mere.

2 mænd, der kigger på en pc skærm og smiler