DIT BARNS SOCIALE TRIVSEL
Vi mennesker er sociale væsener

Vi mennesker er sociale væsener og har fra naturens side behov for at føle os forbundet med hinanden.

Fra og med teenageårene sker den væsentligste socialisering i jævnaldrende-netværket og sammen med andre voksne end jer forældre, f.eks. lærere på gymnasiet. Forældrekontakt er fortsat vigtigt, men I går som forældre gradvist fra at have hovedrollen i jeres barns liv til at få en statistrolle. (Koch, 2000). Andre voksne kan få stor betydning, men især er det at have et jævnaldrende netværk helt centralt.  Alle ´billeder´ på det gode ungdomsliv er beskrevet som liv i fællesskaber, med venner, kærester og bekendte. Med udviklingen af de sociale medier kan kontaktnetværket kvantificeres i antal likes, followers osv. Populariteten og det modsatte, og andres interesse og det modsatte, kan måles og sammenlignes, og er synligt for alle i klassen eller gruppen.

Hvis man ikke har de sociale relationer, man har behov for, får man en usikker følelse af, hvem man selv er. Mange undersøgelser har desuden vist, at længerevarende ensomhed ofte fører til et lavt selvværd. Ensomhed kan også gå ud over de unges skoleformåen, fordi de ikke tør sige noget i klassen af frygt for at komme til at sige noget forkert eller virke ’kikset’. Han/hun er typisk derfor heller ikke vild med gruppearbejde og bryder sig i det hele taget ikke om at gå i skole.

Det er meget vigtigt og af stor betydning for os, at alle vores elever på Det Blå Gymnasium trives socialt på skolen, mens de tager deres ungdomsuddannelse.

Hvordan hjælper du bedst dit barn, hvis han/hun ikke trives socialt?

Hvis du kan mærke på dit barn, at han/hun ikke trives socialt hos os på Det Blå Gymnasium, er der flere ting, du kan gribe til.

For det første er det, ifølge psykolog Ida Koch, væsentligt, at du tager en god snak med dit barn. Tit vil han/hun nemlig ikke komme af sig selv, fordi det er skamfuldt at indrømme, at man ikke har nogen venner, eller fordi han/hun ikke vil bekymre jer. Så det er vigtigt, at du tager initiativet og viser, at du interesserer dig og er bekymret.

Under ungdomsuddannelsen er det sværere at følge med i sit barns liv, end det var, da de var børn, og man kan ikke længere blande sig på samme måde som før, uden at det virker grænseoverskridende. Så bare vær nysgerrig og spørg ind til, hvordan dit barn har det på gymnasiet uden at være grænseoverskridende og krænkende.

Vær i denne kontakt rummelig, omsorgsfuld og tålmodig. Bare spørg og lyt.

Er det svært for dig at afgøre, hvordan dit barn bedst kan hjælpes til bedre social trivsel, så kontakt endelig skolens studievejleder, således at dit barn kan få den rette hjælp. Det Blå Gymnasium råder, udover studievejlederen, over både en psykolog og mentorer, som kan hjælpe jeres barn. Du kan også kontakte klasselæreren. Blot er det vigtigt, at kontakten sker efter aftale med dit barn.

Skulle dit barn ikke have lyst til at snakke om, hvad der er galt, kan du spørge ham/hende, om der er andre, de har lyst til at tale med. Og eventuelt hjælpe med at skabe kontakt, hvis det er en voksen ressourceperson, han/hun gerne vil tale med på gymnasiet. Du kan også invitere dit barn til, at han/hun altid kan komme til dig, hvis lysten eller behovet for at snakke opstår på et senere tidspunkt. Det kan også være en god idé at lave noget sammen. Tit kommer betroelserne under opvasken, i bilen eller når man går tur sammen. Det handler om at være tålmodig og skabe afslappede, rare situationer, hvor der er tid til at snakke, siger Ida Koch.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt, at du får formidlet til dit barn, at der er håb forude, og at du gør det at være ensom i ungdomsårene almindeligt og måske deler dine egne erfaringer med dit barn. Fortæl også ham/hende, at du har erfaring med, at tingene kan forandre sig, og at der er hjælp at hente. Man behøver ikke finde sig i at have det så skidt. Du kan også sige, at tingene ikke ændrer sig fra dag til dag, men at det tager tid.