MENU

Scroll ———

— Praktik

Under EUD- og EUX-uddannelsen

——— Praktik

DetBlåGym_1010

En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb – uanset om du går på EUD eller EUX

Grundforløbet foregår på Det Blå Gymnasium. Hovedforløbet foregår i én eller flere virksomheder, hvor du er i praktik og oplæres i dit fag. Hovedforløbet kaldes en praktikuddannelse. I løbet af praktikken har du perioder, hvor du går på skole og lærer dit fags teori og øver dig i dets metoder. Det vil sige, at praktikuddannelserne, der bygger videre på EUD og EUX Business, består af en vekselvirkning mellem praktik og skoleophold.

Under praktikuddannelsen møder man en række arbejdsopgaver, der er specielle for den branche, man har valgt. Praktikforløbet varer 2 år i virksomheden. Disse arbejdsopgaver kræver ofte faglig viden. Derfor skal du som elev på hovedforløbet også på skole. Skoleopholdet er til gavn for både elev og virksomhed, da undervisningen hænger sammen med det, som du lærer ude i virksomheden.

Du skal have fundet en praktikplads

For at kunne starte på hovedforløbet, skal du have en aftale om en praktikplads, det vil sige en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Læs mere i Sådan søger du praktikplads.

Du kan også starte med praktikken:

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du også starte din uddannelse med praktik. Efter første praktikperiode sætter du dig på skolebænken og tager grundforløbet på Det Blå Gymnasium.

Læs mere om Skolevejen og praktikvejen.

Praktik- eller elevplads er en obligatorisk del af din EUD- eller EUX-uddannelse på Det Blå Gymnasium og bør ikke forveksles med den praktik, du muligvis er stødt på i folkeskolen.

Det er vigtigt, at du er opsøgende i at finde en praktik-/elevplads, så du kan komme videre med din uddannelse. Hvis du ikke selv har fundet en praktikplads og indgået en såkaldt uddannelsesaftale med en virksomhed, så har vi på Det Blå Gymnasium medarbejdere, der dagligt er i dialog med erhvervslivet, og som kan hjælpe dig med at finde en elevplads. Som elev i en virksomhed får du elevløn, og forløbet er kun afbrudt af korte skoleophold på skolen. 

Ønsker du at høre mere om lære- og praktikpladser, få råd og vejledning om praktikpladssøgning, uddannelsesaftaler, uddannelsernes længde m.m., er du meget velkommen til at kontakte skolens lære- og praktikpladskonsulent.

Hvad skal du gøre?

Det Blå Gymnasiums lære- og praktikpladskonsulent (LOP) kontakter afgangseleverne på EUD og EUX i efteråret for at orientere om praktikpladsformidlingen på skolen. Der vil ligeledes være løbende stillingsopslag på skolens hjemmeside og FB.

I løbet af året kan du få hjælp og vejledning til at udarbejde ansøgninger og CV, og du kan få coaching, så du er klædt på til dine jobsamtaler.

Vil du vide mere, så besøg praktikpladsen.dk. Her kan du lægge dit CV ind og en eventuel arbejdsgiver kan finde din ansøgning.

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.