OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
HHX, EUX, EUD, EUS

For dig der at ønsker læse videre – også selv om du ikke ved, hvilken uddannelse du vil have endnu.

HHX I HADERSLEV

HHX betyder ”Højere Handelseksamen” og er en almen og merkantil ungdomsuddannelse, der både giver dig adgang til videregående uddannelse og til arbejde i erhvervslivet. HHX i Haderslev ligger hos os på Det Blå Gymnasium.

HHX starter med et 3 måneder langt grundforløb efterfulgt af studieområdet, hvor du går på en selvvalgt studieretning. Du vælger først din studieretning efter grundforløbet. HHX-ungdomsuddannelsen varer i alt 3 år.

Når du er færdig med din 3-årige HHX ungdomsuddannelse i Haderslev, står døren åben til et væld af forskellige mulige uddannelser.

Med en HHX kan du læse videre på universitet og vælge lige netop den uddannelse, som du altid har drømt om og læse for eksempel statskundskab, blive advokat eller psykolog.

Ønsker du i stedet en lidt kortere uddannelse, giver HHX dig også adgang til de kortere videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne, hvor du eksempelvis kan blive ejendomsmægler, journalist, lærer eller finansøkonom.

Du kan også vælge at gå direkte ud i erhvervslivet efter de 3 år på HHX.

Ja, HHX er en studentereksamen fuldstændig på lige fod med de andre gymnasier, STX og HTX, og er fuldt ud lige så adgangsgivende. Med en HHX i Haderslev fra Det Blå Gymnasium får du et virkelig solidt udgangspunkt for din karriere – og herfra kan du både vælge at læse videre eller fortsætte direkte ud i erhvervslivet.

Der er forskellige forudsætninger og krav for at kunne blive optaget. Du kan læse mere om dem her

ØKONOMI OG MARKED

Her tilbyder vi dig i 2021 4 forskellige studieretninger:

  • Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A
  • Afsætning A og International Økonomi A
  • Afsætning A og Innovation B
  • Virksomhedsøkonomi A og Matematik A

SPROG

Her tilbyder vi dig en studieretning med Engelsk A, Tysk A og Spansk A samt Matematik på C-niveau

Du får følgende obligatoriske fag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Tysk eller spansk
  • Historie
  • Afsætning
  • Virksomhedsøkonomi
  • International Økonomi
  • Matematik
  • Erhvervsjura
  • Informatik
  • Samfundsfag

Og derudover har vi en række valgfag, du kan vælge imellem.

EUX BUSINESS I HADERSLEV

EUX Business er et 4-årigt forløb bestående af et 2-årigt EUX-skoleforløb her på Det Blå Gymnasium i Haderslev samt et 2-årigt elevforløb i en virksomhed. Det vil sige, at du i løbet af de 4 år både får en studenterhue på en gymnasial uddannelse og et svendebrev.

Det første år på EUX Business består af 2 grundforløb: grundforløb 1 og grundforløb 2. Det andet år kaldes hovedforløbet eller ” det studiekompetencegivende forløb”.

EUX Business er en merkantil, erhvervsfaglig studentereksamen og den eneste ungdomsuddannelse, som både giver dig en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Du kan altså både vælge at få en elevplads i en virksomhed og du kan vælge at læse videre. Så du kan læse til alt fra finansøkonom til fysioterapeut – eller du kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Du skal have mindst karakteren 2 i gennemsnit i alle prøver i henholdsvis dansk og i matematik

fra grundskolen.

Du skal være erklæret uddannelsesparat, hvis du kommer direkte fra grundskolen.

Du kan starte på uddannelsens 1. del (grundforløb 1) direkte efter folkeskolen (dog senest i augustmåned i det andet år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse).

Er det mere end et år siden, at du forlod folkeskolen, skal du starte på uddannelsens 2. del (grundforløb 2). Så springer du altså grundforløb 1 over. Du kan også starte i grundforløb 2 allerede efter udløbet af det år, hvor du er gået ud af folkeskolens 9. eller 10. klasse.

Læs mere om reglerne for optagelse

Du skal have mindst karakteren 2 i gennemsnit i alle prøver i henholdsvis dansk og i matematik

fra grundskolen.

Du skal være erklæret uddannelsesparat, hvis du kommer direkte fra grundskolen.

Du kan starte på uddannelsens 1. del (grundforløb 1) direkte efter folkeskolen (dog senest i augustmåned i det andet år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse).

Er det mere end et år siden, at du forlod folkeskolen, skal du starte på uddannelsens 2. del (grundforløb 2). Så springer du altså grundforløb 1 over. Du kan også starte i grundforløb 2 allerede efter udløbet af det år, hvor du er gået ud af folkeskolens 9. eller 10. klasse.

Læs mere om reglerne for optagelse her

Skoleperioden varer maksimalt 2 år, hvorefter du starter din elevtid i en virksomhed. Elevtiden varer 2 år. Altså maksimalt 4 år i alt. Men allerede efter skoleperioden får du adgang til visse videregående uddannelser. Vi anbefaler dog, at du gør din EUX Business helt færdig, inden du eventuelt læser videre.

En fagretning er dit valg af uddannelsesretning og består af en række fag, der er rettet mod det erhverv, som du ønsker at arbejde indenfor.

Her på skolen kan du vælge mellem fagretningerne detail, handel og kontor.

Fagretningen retter sig mod uddannelsen som salgsassistent inden for forskellige specialer og med job i for eksempel sportsbutik, tøjbutik, supermarked eller som blomsterdekoratør.

Fagretningen retter sig mod uddannelserne som handelsassistent inden for Business to Business med specialer som salg, indkøb og logistik med job i for eksempel modebranchen, et byggemarked eller hos en autoforhandler.

Fagretningen retter sig mod uddannelserne som kontorassistent inden for forskellige specialer som for eksempel administration, lægesekretær, advokatsekretær, rejseliv, økonomi, revision, spedition og shipping.

På uddannelsens første to år får du fag som dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, IT, afsætning, virksomhedsøkonomi, erhvervsjura, tysk, matematik, innovation og organisation.

Begge dele – du får SU, når du er fyldt 18 år og du går i skole, mens du får elevløn under elevtiden.

Efter de første 2 år kan du læse en kort videregående uddannelse, og efter alle 4 år kan du læse videre på universitet.

Lær mere på ug.dk

EUD BUSINESS I HADERSLEV

EUD er en 1-årig merkantil uddannelse bestående af 2 grundforløb, GF 1 og GF 2. Med en EUD Business får du en praksisnær undervisning med indblik i det erhvervsliv, der venter dig. Du vælge mellem fagretningerne EUD Detail og EUD Handel.

Du er efter et halvt til et helt år på EUD Business klar til en elevplads i erhvervslivet, hvor du kommer til at arbejde som enten salgsassistent, hvor du skaber salg til private forbrugere i butikkerne, eller som handelsassistent på Business to business, hvor kunderne er virksomheder.

Du skal have mindst karakteren 2 i gennemsnit i alle prøver i henholdsvis Dansk og i Matematik

fra folkeskolen.

Du skal være erklæret uddannelsesparat, hvis du kommer direkte fra grundskolen.

Kommer du direkte fra folkeskolen- eller har forladt den inden for det seneste år, er du med en EUD Business allerede efter 1 år på skolebænken klar til en elevplads i en virksomhed.

Din elevtid varer 2 år.

Er det mere end 1 år siden, du forlod folkeskolen, kan du starte direkte på uddannelsens 2. del. Her er du klar til en elevplads i en virksomhed efter kun 20 ugers skolegang.

En fagretning er dit valg af uddannelsesretning og består af en række fag, der er rettet mod det erhverv, som du ønsker at arbejde indenfor.

Her på skolen kan du vælge mellem fagretningerne EUD Detail og EUD Handel.

Fagretningen retter sig mod uddannelsen som salgsassistent inden for forskellige specialer og med job i for eksempel sportsbutik, tøjbutik, supermarked eller som blomsterdekoratør.

Fagretningen retter sig mod uddannelserne som handelsassistent inden for Business to Business med specialer som salg, indkøb og logistik med job i for eksempel modebranchen, et byggemarked eller hos en autoforhandler.

Du kommer til at have dansk, kommunikation, økonomi, IT, afsætning, engelsk samt mere specialiserende erhvervsfag som eksempelvis dekoration eller priskalkulation. Derudover kan du vælge mellem en række forskellige valgfag.

Begge dele. Du får nemlig SU, når du er fyldt 18 år og går i skole. Under elevtiden får du løn.

ADGANGSKRAV

For at have retskrav på optagelse til HHX i op til to år efter 9. klasse skal du opfylde følgende HHX-adgangskrav:

  • have søgt rettidigt til det skoleår, hvor du ønsker at starte uddannelsen – senest d. 1. marts via www.optagelse.dk
  • være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse, f.eks. tysk eller fransk
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler og have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have bekræftet det faglige niveau på mindst 5,0 i gennemsnit fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
    Har du ikke bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, har du dog krav på optagelse, hvis dit karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver er på mindst 3,0.
    Har du mindst 2,0, men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder, har du også krav på optagelse.

Hvis du ikke har retskrav efter 9. klasse, skal du for at få retskrav på optagelse til HHX i op til et år efter afslutningen af 10. klasse:

  • have søgt rettidigt til det skoleår, hvor du ønsker at starte uddannelsen – senest d. 1. marts via www.optagelse.dk
  • være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer i 10. klasse
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse, f.eks. tysk eller fransk
  • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler og have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have bekræftet det faglige niveau (5,0) fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
    Har du ikke bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, har du dog krav på optagelse, hvis dit karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver er på mindst 3,0.
    Har du mindst 2,0, men under 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder, har du også krav på optagelse
  • have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og aflagt enten 9.- eller 10.-klasseprøver i disse fag.

Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat

Er du vurderet ikke-uddannelsesparat, men i øvrigt opfylder alle HHX-adgangskrav, kan du optages på de 3-årige gymnasiale uddannelser, hvis du får mindst 6,0 i de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen.

Optagelse efter konkret vurdering

Optagelse efter en konkret vurdering er en mulighed for de elever, som søger optagelse på HHX, men som ikke opfylder de ovenfor beskrevne HHX-adgangskrav. En konkret vurdering er en helhedsvurdering, som laves på baggrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale.

EUX-optagelseskrav på Det Blå Gymnasium

Hvis du vil i gang med en EUX Business direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte i grundforløb 1. Du kan starte i grundforløb 1 i op til to år efter, at du gennemført 9. klasse. Det betyder, at hvis du gennemfører 9. klasse i juli 2020, kan du påbegynde grundforløb 1 i enten august 2020, august 2021 eller august 2022.

Er det over to år siden, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal du ikke tage grundforløb 1. Du starter i stedet direkte i grundforløb 2.

EUX-adgangskrav til Grundforløb 1

For at blive optaget på uddannelsens grundforløb 1, skal du opfylde følgende EUX-adgangskrav: Du skal være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Ligeledes skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen med en karakter på minimum 2 i skriftlig og mundtlig dansk samt i skriftlig matematik.

Optagelse og optagelsesprøver på EUX Business

Hvis du ikke opfylder EUX-optagelseskravene, har du mulighed for optagelse via en optagelsesprøve og en samtale på skolen.

Tilmelding og optagelse skal ske på optagelse.dk

EUX-adgangskrav til Grundforløb 2

For at blive optaget på EUX-uddannelsens grundforløb 2, skal du ud over at have bestået folkeskolens afgangseksamen med en karakter på min. 2 i matematik, have bestået følgende 3 enkeltfag:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C

Kommer du direkte fra grundforløb 1, opfylder du alle EUX-optagelseskrav, og er dermed sikret optagelse på grundforløb 2.

Optagelse og optagelsesprøver på EUX Business

Hvis du besidder kompetencer, der tilsvarer EUX-adgangskravene, fra en tidligere uddannelse såsom 1. år af en gymnasial uddannelse, har du mulighed for at blive optaget på EUX Business via en meritvurdering.

Tilmelding og optagelse sker på optagelse.dk
Såfremt du kommer direkte fra grundforløb 1, er du per automatik tilmeldt forløbet.

Optagelse via Realkompetencevurdering (RKV)

Hvis du før opstarten på EUX Business-uddannelsen er fyldt 25 år begynder du uddannelsen med at få lavet en RKV. RKV står for realkompetencevurdering og er en vurdering af dine praktiske og teoretiske kompetencer målt op mod målene for den uddannelse, du gerne vil tage.

Realkompetencevurderingen, giver dig mulighed for vurdering af kompetencer, der potentielt kan sikre dig merit i almene fag på uddannelsen eller eventuelt en kortere uddannelsestid.

Når du tilmeld dig EUX Business på optagelse.dk, modtager du automatisk en indkaldelse til en samtale før en RKV.

Hvad er EUD-adgangskrav på EUD Business-uddannelsen?

Hvis du vil i gang direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte i grundforløb 1. Du har adgang til at starte i grundforløb 1 i op til to år efter, at du har afsluttet og er gået ud af 9. klasse. Dvs., at hvis du afslutter 9. klasse i juli 2020, kan du starte i grundforløb 1 enten til august 2020, august 2021 eller august 2022.

Hvis det er mere end to år siden, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal du springe grundforløb 1 over. Du starter derfor direkte i grundforløb 2.

EUD-adgangskrav til grundforløb 1

For at blive optaget på uddannelsens grundforløb 1, skal du være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Derudover skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen med en karakter på min. 2 i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig).

Optagelse og optagelsesprøver på EUD Business

Hvis du ikke opfylder EUD-adgangskravene, har du mulighed for komme ind via en optagelsesprøve og en samtale på erhvervsskolen.

Tilmelding og optagelse foregår via optagelse.dk

EUD-adgangskrav til grundforløb 2

For at blive optaget på uddannelsens grundforløb 2, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen med en karakter på min. 2 i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig).

Optagelse og optagelsesprøver på EUD Business

Hvis du ikke opfylder EUD-adgangskravene, har du mulighed for komme ind via en optagelsesprøve og en samtale på skolen.

Tilmelding og optagelse foregår via optagelse.dk
Kommer du direkte fra grundforløb 1, er du automatisk tilmeldt forløbet.

Realkompetencevurdering (RKV)

Er du fyldt 25 år ved uddannelsesopstart, starter du med at få lavet en RKV. En RKV er en vurdering af dine praktiske og teoretiske kompetencer målt op mod målene for den uddannelse, du ønsker.

Det er din RKV, der giver dig mulighed for vurdering af kompetencer i forhold til merit i enten almene fag på uddannelsen eller en kortere uddannelsestid.

Ved tilmelding på optagelse.dk, bliver du automatisk indkald til samtale forud for en RKV.

Adgangskrav på EUS

Hvis du allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse, dvs. en stx, htx eller en hf, har du mulighed for at tage det 5 ugers studenterforløb, EUS på Det Blå Gymnasium.

Optagelse på EUS

Tilmelding og optagelse foregår via optagelse.dk

Realkompetencevurdering (RKV)

Hvis du ved opstart på uddannelse er fyldt 25 år, så skal du have foretaget en RKV. RKV er en vurdering af dine praktiske og teoretiske kompetencer målt op mod målene for den uddannelse, du ønsker.

Det er din RKV, der giver dig mulighed for vurdering af kompetencer i forhold til merit i enten almene fag på uddannelsen eller en kortere uddannelsestid.

Når du tilmelder dig EU’s på optagelse.dk, bliver du automatisk kaldt til en samtale forud for en RKV.

HVAD ER FRAVÆRSREGLER?

Der er mødepligt til undervisningen på HHX, EUD og EUX. Det betyder, at du har pligt til at deltage aktivt i den daglige undervisning, anden undervisning fx virtuel undervisning, ekskursioner samt terminsprøver, årsprøver, eksamener og lignende.  Du har også pligt til at aflevere skriftlige opgaver og projekter stillet af dine lærere.

På Det Blå Gymnasium i Haderslev har vi derfor en række fraværsregler.

Er du ikke tilstede i undervisningen, vil du blive registreret fraværende. Hvis du kommer for sent til undervisningen har du ikke efterfølgende krav på at blive registreret tilstedeværende. Manglende aflevering af skriftlige opgaver, projekter o. lign. vil blive registreret som fravær med det antal timer, der var afsat til udarbejdelse af den pågældende opgave (kaldet fordybelsestiden).

Hver klasse på Det Blå Gymnasium har tilknyttet en fraværsinspektor, og det er vedkommende , der primært følger op på den enkelte elevs fravær og overholdelse af vores fraværsregler.

Der er naturligvis plads til almindeligt fravær i forbindelse med sygdom, undersøgelser på sygehus, tandregulering o. lign.

I tilfælde af fravær ud over det almindelige, er det vigtigt at være i tæt kontakt med studievejlederen på din uddannelse, så det sikres, at konsekvenserne for din skolegang bliver mindst mulige.

Uanset årsagen til fravær, skal der informeres om det til din kontaktlærer samt fraværsinspektor.

Højt fravær kan få negative konsekvenser for din skolegang f.eks. i form af forlængelse af uddannelsen eller eksamen på særlige vilkår. Ydermere kan du risikere, at mindste din SU i en periode. Hvis skolen vurderer, at din fraværsprocent er for høj til, at du kan betragtes som værende studieaktiv, så har skolen nemlig mulighed for at indstille din SU. Et højt fravær er således på ingen måde i din interesse.

Aktiv tilstedeværelse i undervisningen øger omvendt den almene trivsel og det faglige udbytte ikke blot for dig som individuel elev, men for klassen som helhed

Karaktergennemsnittet, der kræves for at blive optaget på HHX på Det Blå Gymnasium er det samme som på alle andre gymnasier i Danmark. Karaktergennemsnittet til HHX er nemlig fastlagt fra centralt hold af Børne- og Undervisningsministeriet.

For at søge om optagelse på HHX, så skal du være erklæret uddannelsesparat med et karaktergennemsnit på minimum 5,0 i alle afsluttende standpunktskarakterer i 9. eller 10. klasse samt have bekræftet dette karaktergennemsnit ved de lovbundne prøver fra Folkeskolens afgangseksamen.

Har du ikke bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen på mindst 5,0 i gennemsnit, kan du dog stadig gøre krav på optagelse på HHX, hvis dit karaktergennemsnit fra de lovbundne afgangsprøver er på mindst 3,0. Har du minimum 2,0, men under 3,0 i karaktergennemsnit og gennemfører en vejledningssamtale med Det Blå Gymnasiums leder, kan du ligeledes søge om optagelse på HHX-uddannelsen.

Kan jeg søge optagelse, hvis jeg har karaktergennemsnittet til HHX-uddannelsen, men er erklæret ikke-uddannelsesparat?

Ja, det er muligt at søge om optagelse på HHX, selvom du er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat. I så fald skal du dog have mindst 6,0 i karaktergennemsnit ved Folkeskolens afgangseksamener.

Hvad er mulighederne, hvis jeg ikke har karaktergennemsnittet til HHX-uddannelsen?

Det er i visse tilfælde muligt at søge om optagelse på en HHX, selvom du ikke lever op til nogen af ovenstående krav for karaktergennemsnit. Er du i den situation, så skal du søge om optagelse på HHX efter ”konkret vurdering”. En konkret vurdering er en helhedsvurdering, som laves på basis af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale. Hvis du består optagelsesprøven, og gymnasielederen ved samtalen vurderer, at du har forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse, så kan du optages på HHX.

EUX BUSINESS ELLER EUD BUSINESS?

Hvad er forskellen på EUD og EUX?

Det kan ved første øjekast være svært at identificere forskellen på en EUD og en EUX. Begge uddannelser indbefatter skoleophold, hvor du læser fag på Det Blå Gymnasium, og praktikophold, hvor du er elev i en virksomhed. Løn og SU-forholdene er også de samme på de to uddannelser. Du får SU, når du er fyldt 18 år og er på skolen, og du får elevløn under elevtiden. Men disse ligheder til trods, så er der også vigtige forskelle mellem uddannelserne.

En markant forskel på EUD og EUX er fx, at en EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Det betyder, at du efter en EUX både har mulighed for at tage faglært arbejde eller læse videre på en videregående uddannelse på lige fod med studenter, der har gennemført en gymnasial uddannelse.

En EUD derimod er en ordinær erhvervsuddannelse dvs. den er ikke studiekompetencegivende sådan som EUX-uddannelsen er. Til gengæld giver en EUD dig den korteste vej ud erhvervslivet, da du efter kun et halvt til et helt år på skolen kan komme i gang med din elevtid ude hos en virksomhed.

En anden vigtig forskel på EUD og EUX er, at EUD-uddannelsen er kortere end EUX’en. På EUX-uddannelsen skal du læse samlet set 1,5 til 2 år på Det Blå Gymnasium (kommende an på, om du starter på Grundforløb 1 eller 2), hvorefter du er 2 år i praktik ude i en virksomhed. På EUD-uddannelsen er du på skolen et halvt til et helt år (kommende an på, om du starter på Grundforløb 1 eller 2), hvorefter du allerede er klar til at blive elev.

En tredje forskel på EUD og EUX, som gælder særligt på Det Blå Gymnasium, er, at du på EUD-uddannelsen kan få fagretningerne Detail og Handel, mens du på EUX’en kan få fagretningerne Detail, Handel og Kontor.

Læs mere om EUX her

Læs mere om EUD her

Hvad kan man blive med en EUX Business?

Der er i dag rigtig mange forskellige ungdomsuddannelser at vælge imellem, og hvis du overvejer at tage en EUX Business på Det Blå Gymnasium, så giver det god mening at få svar på spørgsmålet ”hvad kan man blive med en EUX Business?”. Med dit valg af ungdomsuddannelse sætter du nemlig retningen for, hvilke karrieremuligheder du har i fremtiden.

På Det Blå Gymnasium kan du vælge mellem tre forskellige fagretninger på EUX Business-uddannelsen: Detail, Handel og Kontor. Dine karrieremuligheder kan variere lidt alt efter hvilken fagretning, du vælger, men uanset hvad giver en EUX Business dig både en erhvervsfaglig eksamen og en gymnasial studentereksamen. Det betyder, at du efter en EUX Business både søge faglært arbejde og få adgang til at læse en videregående uddannelse.

Hvad kan man blive med en EUX Business med fagretningen Detail?

Hvis du vælger fagretningen Detail på din EUX Business, så opnår du kompetencer, der ruster dig til at varetage job med salg, kundebetjening, indkøb og varepræsentation inden for detailhandel. Det kan være i stillinger som salgsassistent i butikker eller ansat i stormagasiner eller supermarkeder. EUX Business Detail åbner også for muligheden for at arbejde med digital detailhandel eller at gå iværksættervejen og åbne din helt egen butik.

Hvad kan man blive med en EUX Business med fagretningen Handel?

Når du vælger en EUX Business med Handel som fagretning, så åbner du døren til en spændende karriere inden for handel. Det kan være handel i mange forskellige sammenhænge, men ofte vil du arbejde med handel mellem virksomheder kaldet B2B-handel. Det kan fx være job i en indkøbs- eller salgsafdeling. Med en EUX Business Handel kan du også vælge at springe ud som iværksætter og starte din egen handelsvirksomhed.

Hvad kan man blive med en EUX Business med fagretningen Kontor?

Med en EUX Business Kontor kan du gøre karriere inden for rigtig mange brancher, da nærmest alle virksomheder har en kontorfunktion. På EUX Business Kontor opnår du viden om administration, økonomi, kundekontakt og service, og du vil efter uddannelsen kunne varetage job, hvor du arbejder med tekstbehandling, regneark, databaser og andre it-programmer.

Hvis du har brug for mere information om dine karrieremuligheder efter EUX Business-uddannelsen, så er du altid velkommen til at henvende dig til vores studievejleder.

Hvor lang tid tager en EUX på Det Blå Gymnasium?

EUX-uddannelsen på Det Blå Gymnasium har samme varighed som på andre gymnasier, og uddannelsens længde er den samme uanset hvilken én af vores fagretninger (Detail, Handel, Kontor), du vælger.

Uddannelsen er bygget op af to grundforløb (Grundforløb 1 og 2), et studieår samt to års elevpraktik i en virksomhed. Begge grundforløb samt studieåret tilbringer du på Det Blå Gymnasium.

For elever, der kommer direkte fra Folkeskolen (dog senest i augustmåned i det andet år efter afslutning af 9. eller 10. klasse) og starter på Grundforløb 1, varer en EUX samlet set fire år.

Det er muligt for nogle elever at starte direkte på Grundforløb 2 og dermed springe Grundforløb 1 over, hvis de opfylder bestemte krav. Læs mere om dette nedenfor.

Hvor lang tid tager en EUX-uddannelse, hvis jeg starter direkte på grundforløb 2?

Hvis det er mere end et år siden, at du afsluttede Folkeskolen og gik ud af 9. eller 10. klasse, så skal du starte direkte på grundforløb 2. Det betyder, at du skærer et halvt år af EUX-uddannelsens normale varighed – nemlig det halve år, som Grundforløb 1 varer. Samlet set kommer din EUX derfor til at tage blot 3,5 år i stedet for fire år.

Hvor lang tid tager en EUX sammenlignet med EUD og HHX?

EUX-uddannelsen er, uanset om du starter i Grundforløb 1 eller 2, længere end en EUD, fordi EUX-uddannelsen i modsætning til EUD indbefatter et studieår, hvor du læser gymnasiale fag. Det er studieåret på EUX-uddannelsen, der gør, at du med en EUX har mulighed for at læse videre på fx Universitetet, hvis du ønsker det. En EUD varer 2,5-3 år, mens en EUX varer 3,5-4 år.

Sammenligner man EUX med HHX-uddannelsen, så er EUX-uddannelsen også lidt længere end en HHX. Sidstnævnte varer nemlig tre år og er således et halvt til et helt år kortere end en EUX.