MENU

scroll ———-

— PIU-udtalelse

En oplevelse der skaber muligheder

——— PIU-udtagelser

Thomas Damkjær Matzen

Efter jeg i sommer blev student, er jeg flyttet til Nürnberg, hvor jeg lige nu er i gang med et etårigtpraktikforløb i udlandet (PIU). Til dagligt arbejder jeg ved Siemens Mobility GmbH i en logistikafdeling, hvilket indtil videre har været en meget spændende oplevelse, idet man som praktikant i afdelingen bliver involveret i mange spændende opgaver.

Jeg har fået min praktikplads gennem PIU-sekretariatet, som jeg blev præsenteret for, da jeg var studerende på Det Blå Gymnasium. PIU-sekretariatet sørger for at sende ens ansøgning ud til tyske virksomheder, og de arrangerer efterfølgende en ansættelsesrejse, hvor der normalt er 3 jobsamtaler til hver ansøger.  

For mig er PIU en helt unik oplevelse, idet man først og fremmest får lov til at opleve den tyske virksomhedskultur på nærmeste hånd, men det øger virkelig også ens tyskfærdigheder. På samme tid er det en enestående mulighed for at kombinere arbejde og rejse, idet man som praktikant i Tyskland har rig mulighed for at kunne udforske mange spændende tyske byer  – men også andre europæiske lande grundet Tysklands placering. Personligt har jeg blandt andet besøgt Berlin, München og Düsseldorf.

Som PIU-praktikant stifter man også en masse nye sociale bekendtskaber. I Nürnberg er vi således for eksempel otte PIU-praktikanter ved Siemens, og der er også en række praktikanter ved andre virksomheder i nærtliggende byer. Vi praktikanter mødes således ofte i fritiden, og så har jeg derudover blandt andet også valgt at melde mig ind i en badmintonklub hernede, hvilket også har været sjovt at prøve. Min tid hernede er således gået enormt stærkt, fordi det hele har været så spændende, og jeg kan derfor ikke andet end at anbefale PIU-oplevelsen!

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.