AMU Målgruppen Arbejdsmarkedsuddannelser er kurser af kortere eller længere varighed, der skal styrke primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet. Alle kan deltage på AMU kurser. Men overstiger dit uddannelsesniveau en erhvervsuddannelse, er du uden for AMU målgruppen, hvilket altså kan have betydning for prisen på dit kursus.
Er du i AMU målgruppen?
De følgende spørgsmål og svar skulle gerne hjælpe dig. Er du stadig i tvivl, så kontakt os med det samme.
Er du ledig?
For ledige, som kan få kurset gennem deres A-kasse, er kurset gratis. Vi tilbyder en række kurser målrettet ledige, herunder 6 ugers jobrettede forløb. Husk at tale med A-kassen inden tilmelding.. Se vores kurser for ledige
Er du erhvervsuddannet?
Medarbejdere med en praktisk uddannelse inden for et bestemt erhverv, fx frisør, ekspedient, smed eller tømrer, er den primære AMU målgruppe med en uddannelse svarende til og med en erhvervsuddannelse. Her koster et AMU kursus fra kr. 126 pr. dag.
Der kan søges VEU-godtgørelse på op til kr. 881 om dagen. Se alle vores AMU kurser.
Har du en videregående uddannelse?
Medarbejdere med en videregående uddannelse er som udgangspunkt ikke i AMU målgruppen, men et AMU kursus kan alligevel være relevant. Her ligger prisen pr. undervisningsdag fra 700 kr. Kontakt os og hør nærmere.
Har du brug for hjælp om?
Vi ved godt, at det kan være svært at finde rundt i reglerne og der er mange tilskudsmuligheder, men Pia og Helle er superskarpe på området, og sidder klar til at hjælpe dig.
Du kan ringe til dem på tlf. 73 52 02 02 eller kontakte dem via mail.