MENU

Scroll ———

— Arbejdsindsatsen

Find balancen 

——— Arbejdsindsatsen

DetBlåGym_935

Arbejdsindsatsen på Det Blå Gymnasium

Når de unge mennesker bliver optaget på en ungdomsuddannelse hos os på Det Blå Gymnasium, forventer vi, at vores nye elever har lyst til at lære og er klar til at yde den indsats, der skal til, hvis man vil have en ungdomsuddannelse – uanset om man ønsker at tage en EUD, en EUX eller en HHX.

Tidsforbruget

En ungdomsuddannelse her på Det Blå Gymnasium svarer til et fuldtidsarbejde i tidsforbrug. I, og særligt jeres barn, skal være opmærksomme på, at han/hun, udover selve undervisningen på skolen, må forvente et ugentligt tidsforbrug på cirka 5 timer til dag-til-dag lektier, projekter, afleveringsopgaver og lignende. Der vil også ligge en del virksomhedsbesøg, som tidsmæssigt rækker ud over en normal skoledag.

På studieretninger med innovation deltager dit barn desuden i 2.G i innovationskonkurrencer, der er heldagsarrangementer.

I 2.G er arbejdsbelastningen lidt større end i 1.G og 3.G, og her kan det være en god idé at tale med jeres barn om, hvor mange timers erhvervsarbejde, han/hun kan holde til.

Skoledagen for ungdomsuddannelserne hos os varer normalt fra kl. 08.10 til 14.25, men der kan ligge skema til kl. 15.55.

Balance mellem fritid og skole

For de unge mennesker vigtigt at have en god balance mellem skole og fritidsliv. Det er vigtigt, at der er udover skolen er plads til alle de ting, som fylder jeres barns liv med glæde, energi og livskvalitet.

Erhvervsarbejdet kan for mange af de unge fylde rigtig meget, og her kan det være en god idé at tage en snak med dem om, hvor meget og til hvor sent, jeres barn skal eller kan arbejde i løbet af en skoleuge. Nogle arbejdspladser er gode til at tage hensyn til de unges skolegang, mens andre mere har egne interesser for øje i planlægningen.

Afleveringsopgaver

Det er forskelligt fra ungdomsuddannelse til ungdomsuddannelse og fra fag til fag, om og hvor mange afleveringsopgaver, der er.

På EUD Business er der noget skriftligt arbejde, dog langt fra i samme omfang som på EUX Business og på HHX.

På EUX og HHX vil der være skriftligt arbejde på et gymnasialt niveau.

Lektier og fravær registreres på Uddata+

Lektier fremgår af skemaet på Uddata+, vores intranet, som eleverne har adgang til. På Uddata+ kan I desuden se jeres barns fravær, skemaændringer, studieplaner og lektier. Det kræver login, som udleveres personligt til den enkelte elev ved skolestart på Det Blå Gymnasium. I kan med fordel aftale med jeres barn, om I må bruge hans/hendes login. Uanset om jeres barn tager en EUD, en EUX eller en HHX, gælder det, at vi ikke må kontakte forældrene, når først barnet er fyldt 18 år. Derfor kan det være vigtigt for jer, at have en sådan aftale med jeres barn, hvis han/hun af erfaring har lidt svært ved at få afleveret eller komme til tiden. Så kan I følge med.

Sociale medier på computer og mobiltelefon

Undersøgelser har tydeligt dokumenteret, at en vedvarende forstyrrelse af sociale medier som Snapchat eller Facebook klart forringer de unges læring. Derfor er vores klare anbefaling, at I får italesat over for jeres barn, at mobiltelefonen ikke bør være en del af lektielæsningen. Notifikationer fra de sociale medier kan slås fra på både computeren og mobiltelefonen i de tidsrum, man selv ønsker. Dette er også noget, vi klart anbefaler. På Det Blå Gymnasium taler vi med de unge om brugen af sociale medier i skoletiden og under lektielæsningen i deres ungdomsuddannelse, men effekten bliver langt større, hvis I som forældrene tager teten.

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

Adresse

Det Blå Gymnasium
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev

Åbningstider

Man. – Tors. 7.30 – 15.00
Fre. 7.30 – 14.00
Lør. – Søn. – Lukket

Kontakt

Tlf.: 7452 1250
Mail: info@detblaagymnasium.dk

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.

© Copyright 2020 Det Blå Gymnasium. All rights reserved.